Underholdning til festen

God underholdning til festen

En musikquiz er et sikkert hit til enhver festlig lejlighed. Selvom alle deltagerne måske ikke er de store hajer til paratviden, så har alle typisk et forhold til musik; mange sange har det med at ligge solidt i hukommelsen hos de fleste, fordi de kan associeres med bestemte oplevelser og tidspunkter i ens liv. Derfor behøver man ikke kunne kongerækken udenad eller kende alle større floder i Østeuropa, for at gøre det godt i en musikquiz. Alle har et glimrende udgangspunkt for at deltage – og samtidig have det sjovt.

En musikquiz kan både løsne op for stemningen, hvis du skal have festen skudt i gang. Og den kan også holde det gode humør i vejret, i løbet af festlighederne.

Indslag til Firmafest

Hvis du skal arrangere underholdning til firmafesten, og budgettet måske ikke er overvældende, er en musikquiz en fantastisk mulighed. Du kan bestille en standardquiz hos os, eller få designet en skræddersyet løsning, hvor vi laver en musikquiz, der passer til festens tema eller ligger i tråd med din virksomheds produkter og ydelser. Du kan læse mere om vores musikquizzer med tema her. Dine kollegaer vil helt sikkert få nogle gode grin, høre en masse fed musik – og måske lære noget nyt – hvis du har en musikquiz med som underholdning til firmafest.

Privat voksenfest

Skal du holde 40-års fødselsdag, kobberbryllup eller anden festivitas, så er en musikquiz lige i øjet. Du kan hurtigt få rystet folk sammen, hvis du inddeler hold på kryds og tværs af eksisterende relationer. Du kan også afholde en musikquiz som gave til værten – naturligvis med alle hans/hendes yndlingskunstnere.

Børnefødselsdag

Børn elsker også musikquizzer! Det kan i mange tilfælde være en form, der er rigtig god til at fange alle børns opmærksomhed – også dem med krudt i bagdelen. Hvis quizzen er designet med børnenes aldersgruppe i tankerne, kan det være et perfekt indslag til børnefødselsdagen. Du finder et eksempel på en musikquiz til børn her – quizzen er lavet til en 5. klasse og er dermed ideel til lidt større børn.

Gratis musikquizzer

Vi har altid et udvalg af gratis musikquizzer liggende på siden, som du kan hente kvit og frit. Det er vores måde at sprede glæde til fester og arrangementer – fordi alle elsker en god musikquiz. I øjeblikket har vi bl.a. følgende quizzer liggende til fri afbenyttelse:

Hvis du har brug for en quiz, der omhandler et bestemt tema, så stiller vi os gerne til rådighed. Vi har gennem årene leveret råmaterialet til festens underholdning i mange forskellige firmaer og brancher. Og vi elsker en god udfordring.