Den store coverquiz
Kunstnere har til alle tider kopieret andre kunstnere – også inden for musikkens verden. Denne musikquiz om covernumre indeholder både en række kendte fortolkninger, men også en del værker, som ikke er så kendte i den brede offentlighed. Quizzen går ud på at nævne navnet på den musiker eller det band, der står bag det originale nummer. Hvis spørgsmålet eksempelvis gik på Whitney Houston’s ’I will always love you’ (bl.a. kendt fra filmen Bodyguard), ville det korrekte svar være ’Dolly Parton’ – eftersom hun har lavet den originale version. Selve spørgsmålet (kunstner og titel på covernummeret) skal naturligvis ikke læses højt – den pågældende sang skal blot afspilles (ellers bliver det for nemt).
Til hver sang hører der desuden et bonusspørgsmål, som relaterer sig til de omtalte kunstnere, den tidsepoke som sangen er født m.v.
Den tilhørende playlist kan findes på Spotify her: ’Musikquizzer.dk – Coverquiz’. God fornøjelse!
Spørgsmål 1
Sturgill Simpson – In Bloom [Svar: Nirvana]
Bonusspørgsmål: In Bloom er fra Nirvanas andet album, der bærer på et ikonisk forsidecover – hvordan ser det ud? [Svar: Coveret forestiller en baby, der svømmer efter en pengeseddel]
Spørgsmål 2
Pale Honey – Lay all your love on me [Svar: ABBA]
Bonusspørgsmål: Nævn fornavnene på de fire medlemmer af ABBA [Svar: Agnetha, Anni-Frid, Benny og Bjørn]
Spørgsmål 3
Johnny Cash – One [Svar: U2]
Bonusspørgsmål: Denne version af ’One’ blev sunget af ´The man in black´ i år 2000. Originalen kom til verden i 1991, som en del af hvilket album? [Svar: Achtung Baby]
Spørgsmål 4
Elvis Presley – Unchained Melody [Svar: Righteous Brothers]
Bonusspørgsmål: Denne liveoptræden er fra 1977, optaget blot to måneder inden Elvis Presley’s død. Hvor ligger han begravet i dag? [Svar: Graceland – i parken ’The Meditation Gardens’]
Spørgsmål 5
Aurora – Half the world away [Svar: Oasis]
Bonusspørgsmål: Oasis udgav den originale sang samme år som filmene ’Pulp Fiction’ og ’Løvernes konge’ ramte biograferne – hvilket år var det? [Svar: 1994]
Spørgsmål 6
Jeff Buckley – Halleluja [Svar: Leonard Cohen]
Bonusspørgsmål: Fra hvilket land kom Leonard Cohen? [Svar: Canada]
Spørgsmål 7
Solala – Fix you [Svar: Coldplay]
Bonusspørgsmål: Som det kan høres synger Solala a cappella – flerstemmigt og uden instrumenter. Men hvad betyder ’a cappella’ oprindeligt? [Svar: ’i kapelstil/i kirkestil’ (’Cappella’ er sangkorets rum i en kirke eller selve sangkoret)]
Spørgsmål 8
Eva Cassidy – Time after time [Svar: Cyndi Lauper]
Bonusspørgsmål: ’Time after time’ er fra Cyndi Laupers debutalbum ’She’s so Unusual’, hvorfra den blev udgivet som 2. single. Hvad hed førstesinglen fra samme album? [Svar: Girls just want to have fun]
Spørgsmål 9
Ryan Adams – Blank Space [Svar: Taylor Swift]
Bonusspørgsmål: ’Blank Space’ optræder på Ryan Adams’ album 1989. Hvad er det helt særlige ved dette album? [Svar: Hele albummet er et cover af Taylor Swift’s værk af samme navn]
Spørgsmål 10
Amy Macdonald – Dancing in the dark [Svar: Bruce Springsteen]
Bonusspørgsmål: Musikvideoen til ’Dancing in the Dark’ er instrueret af Brian De Palma, der ligeledes har stået bag en ikonisk gangsterfilm med Al Pacino i hovedrollen som Tony Montana. Hvad hedder den? [Svar: Scarface]
Spørgsmål 11
Cake – I will survive [Svar: Gloria Gaynor]
Bonusspørgsmål: Oprindeligt udgivet som B-side på singlen ’Substitute’ i 1978, der samtidig var året hvor et af de største navne i dansk musikhistorie gik i opløsning. Hvad hed bandet? [Svar: Gasolin]
Spørgsmål 12
Janet Devlin – Friday I’m in love [Svar: The Cure]
Bonusspørgsmål: The Cure har igennem tiden haft stor udskiftning i besætningen. Det eneste medlem, der har været med fra starten, er faktisk forsangeren – hvad hedder han, der ofte ses med pjusket hår og udtværet maekup? [Svar: Robert Smith]
Spørgsmål 13
Frida Nygård – Sweet Child of Mine [Svar: Guns ‘N Roses]
Bonusspørgsmål: En lignende version af ’Sweet Child of Mine’ blev brugt i en rost film fra 2016, med Viggo Mortensen som alenefar. Hvad hedder den? [Svar: Captain Fantastic]
Spørgsmål 14
Lily Allen – Somewhere only we know [Svar: Keane]
Bonusspørgsmål: Artisten bag covernummeret er selv en relativt succesfuld sangerinde, der har stået bag flere internationale hits. Hvad hedder englænderen – med radiofavoritterne ’Smile’ og ’Fuck you’ på samvittigheden? [Svar: Lily Allen]
Spørgsmål 15
Jimi Hendrix – All along the watchtower [Svar: Bob Dylan]
Bonusspørgsmål: Jimi Hendrix var med til at lægge fundamentet til en særlig klub, der tæller flere prominente navne, herunder Amy Winehouse – hvad hedder den? [Svar: Klub 27 (musikere, der døde som 27-årige – fx Janis Joplin, Jim Morrison, Kurt Cobain m.fl.]
Lynrunde
Stornoway – The only way is up [Svar: Yazz]
Triggerfinger – I follow rivers [Svar: Lykke Li]
Augustifamiljen feat. José González – Waterfalls [Svar: TLC]
Johnny Cash – Hurt [Svar: Nine Inch Nails]
London Grammar – Nightcall [Svar: Kavinsky]
Kommentarer